Video

Zebla Sportsvask testet af halvmarathon.com

 

Zebla sportsvask fjerner svedlugten fra løbetøjet.

Jeg har haft Zebla sportsvask på prøve. Produktet er sponsoreret af Zebla, men som altid får du naturligvis min ærlige mening.
Svedabsorberende løbetøj er godt at løbe i. Det holder dig tør og varm mens du sveder på løbeturen, men lugten af sved har det med at blive hængende i tøjet, selv efter vask. Det laver Zebla sportsvask om på.

Vaskeanvisningerne på løbetøjet siger, at det skal vaskes ved mellem 30 og 40 grader. Vi (min kæreste) har hidtil vasket løbetøjet på kogevask og brugt skyllemiddel, for at fjerne/camouflere bare lidt af svedlugten. Ulempen ved kogevask er, at det mere end halverer løbetøjets levetid. Har du en fed løbetrøje, fra et løb du har deltaget i, slides påtrykte logoer også hurtigere – så farvel til kogevask og god dag til Zebla.

Hvad er Zebla sportsvask?

Zebla sportsvask er et vaskemiddel specielt udviklet til at fjerne svedlugt fra sportstøj. Det kan også anvendes til andre tekstiler. Dog ikke uld og silke. Zebla neutraliserer de lugtmolekyler der sidder i tøjet og efterlader en frisk duft.
Zebla’s produkter er miljøvenlige og leveres i emballage der er 99,5 % genanvendelige.

Vi (min kæreste) har prøvet Zebla sportsvask

Hun brugte 50 ml Zebla i en vaskebold til hver maskinfuld løbetøj og vaskede det ved 40 grader. Det lykkedes at vaske svedlugten ud af løbetøjet uden brug af skyllemiddel. Zebla sportsvask virker over forventning. Vi er meget begejstrede.
Zebla producerer også en lugtfjerner til løbesko. En spray der sprøjtes i de ildelugtende løbesko. To sprøjt i hver sko og mine mest sure Asics Nimbus fik lov at komme ind i huset igen.

Godt men dyrt produkt

Vaskemiddel er dyrt. Zebla sportsvask er ingen undtagelse. En vejledende pris på 89 kr for 500 ml siger det hele. Når man tager i betragtning, at det virker og at løbetøjet kan vaskes på et mere skånsomt program, så er pengene måske godt givet ud. Døm selv.
Vi har ikke brugt produktet længe nok, til at kunne vurdere om der er en besparelse på sigt, men vi anvender Zebla sportsvask i fremtiden og så må vi se.

Se testen her

halvmarathon

Test: Zebla Imprægnering til vask og spray

impraegnering-til-vask-produkter-thumbnailimpraegnering-spray-produkter-thumbnail

Zebla Imprægnering er utrolig nem at bruge, både den til vask og i spray. Det lugter ikke som nogle andre produkter godt kan gøre, og så er det os godt at vide, at det ikke er fyldt med skadelig stoffer.

Feltet.dk’s vurdering: (4½ ud af 5)

Fakta:

Producent: Zebla Produktnavn: Imprægnerings vask og Imprægnerings spray
Indhold: Vask indeholder 500ml, sprayen er på 300ml
Vejl. pris vask: Kr. 169
Vejl. pris spray: Kr 129

Test:

Det danske mærke Zebla er klar med nye produkter, hvoraf Feltet.dk har testet et par af dem. I første omgang er der tale om tekstil-imprægnering, som er tiltrængt i den våde tid, vi befinder os i – en vask, som simpelthen imprægnerer, mens tøjet er i vaskemaskinen, samt en spray, hvor imprægneringsvæsken naturligvis påføres manuelt.

Første stykke tøj, som skulle testes, var en par baggy shorts, som kom en tur i vaskemaskinen. De har ca. 1½ år på bagen og har ikke været imprægneret før. De kunne inden testen holde til en smule vand, både for og bag, men over længere tids brug trængte vandet igennem og ind til inder-shortsne.

Efter en vask med Zebla imprægnering var der ingen forskel på, hvordan de så ud i forhold en almindelig vask, og der var ingen lugt af væsken. De blev testet på en tur i let regnvejr, og man kunne med det samme se, at den lette støvregn lå som små perler. Kun ved berøring trak det ned i selve shortsen. Efter et par timer på cyklen kunne der ikke mærkes nogen gennemtrængning af vand, igennem shortsene, som der normalt ville have været.

Dette ændrede sig dog en smule, da regnen tog voldsomt til, og det stod ned i stråler. Her hjælper vist kun regntøj…

Baggy shortsene var godt mudrede, da vi næste gang smed dem i vaskemaskinen, men efter en ny vaskrunde var det som, at snavs ikke havde sat sig i stoffet, som det ellers godt kan. Dette oplever vi som et stort plus, da det gør det nemmer at holde cykeltøjet rent.

Sprayen blev brugt på en vindvest, og den var rigtig nem at bruge. Den er med en pumpe, der giver en god dossering. Imprægneringsvæsken lagde sig som små perler på vesten, men efter noget tid var disse væk, og den så kun lidt fugtig ud. Vi hang den til tørre, sådan som der forskrives, i mindst 12 timer. Da det var tid til at hoppe ud på cyklen, var vesten tør, og der var ingen ’spor’ af væsken. Ej heller lugtede det.

Igen havde vi valgt en dag med let regn, og som med shortsene kunne man først se perler på vesten. Det virkekede som, at stoffet var ’lukket’ en smule på grund af imprægneringen. Det skal lige nævnes, at denne vest ikke er en vandtæt/-afvisende, så under normale omstændigheder ville den blive gennemblødt meget hurtigt. Det skete altså ikke i denne test.

Konklusion:

Zebla Imprægnering er utrolig nem at bruge, både den til vask og i spray. Det lugter ikke som nogle andre produkter godt kan gøre, og så er det godt at vide, at det ikke er fyldt med skadelig stoffer. Dog skal man være opmærksom på produktets begrænsning – der er ingen garanti for ikke at blive våd ved kraftig regn eller i længere tids brug i regn. Her vil det være rigtigt regntøj, der virker, da imprægnering giver en vand- og smudsavisende overflade og samtidig sørger for, at tøjet er åndbart. Men søger man et produkt til at vedligeholde sit åndbare tøj, er dette et godt valg.

Danmarks største cykelsite

Danmarks største cykelsite d. 04-12-2012
”som til prisen til fulde opfylder vores krav og altså får varme anbefalinger med på vejen”

Se hele testen på:

http://www.feltet.dk/nyheder/test_zebla_sportsvask_og_zebla_lugtfjerner/

Grejguide.dk

Testet af Christian Gammelgaard Olesen

Jeg har haft to produkter fra Zebla til test. Det første er et vaskemiddel til sportstøj – Zebla Sportsvask som er et såkaldt lugtneutraliserende vaskemiddel.

De fleste der dyrker sport hvor man kommer til at svede, har prøvet at et stykke sportstøj som er blevet brugt mange gange, er kommet til at lugte skummelt, måske ikke efter det er blevet vasket, men så snart man tager tøjet på igen, så kommer lugten tilbage på utrolig kort tid. Ofte har jeg brugt Rodalon til at tage lugten, og det virker super, men det er lidt noget bøvl.

Jeg har testet Zebla sportsvask på bl.a. en ret ny Haglöfs fleecetrøje, som af en eller anden årsag er konstrueret med noget stof under ærmerne, der er super god til at huse bakterier, og derfor kommer til at lugte på ingen tid. ”Ingen tid” er i denne sammenhæng 2-3 dage hvis den er vasket i Rodalon ellers kun en enkelt dag. Hvilket er lidt kort tid for en fleecetrøje synes jeg. Jeg prøvede vaskemidlet, og i bund og grund virker det til at have samme effekt som Rdalon, hvilket er ret positivt. Det tager lidt længere tid før trøjen bliver skummel i lugten 😀

Lugtfjerneren til sko har jeg testet på mine cykelsko. Sådan nogle cykelsko der har kørt lidt blandet i regn, intervaller med massere af sved, de kan godt gå hen og få en lidt skummel lugt.

Jeg prøvede at sprøjte lugtfjerneren i den ene, og så se hvad det gjorde ved lugten. Det startede lidt som en blomsterduft, og det fortsatte det faktisk som selvom jeg har brugt skoene en del gange siden. Så det virker, ingen tvivl om det.

Prisen på vaskemidlet er 89 kr. Hvilket giver ca. 9kr. Pr. Vask, hvilket er lidt over hvad min vanlige vaskemiddel koster, også lidt over hvad Rodalon koster, men der er lidt mindre bøvl ved det, dog kunne prisen godt bliver skruet lidt ned.

Prisen på lugtfjerneren er 80 kr. Og her er vi ude i et produkt som sjældent bliver brugt, da skoene jo ikke kommer til at lugte hver gang de er blevet brugt. Så prisen er ikke helt så vigtig en spiller.

Pris: 89,- for vaskemiddel
Pris: 80,- for lugtfjerner

Det bedste: Det virker, og er let at bruge
Det værste: Prisen

Målgruppe: Sportsudøvere der gerne vil gøre det let at få tøjet rent, og skoene ikke lugter alt for fælt.
Overordnet: Godt produkt, men ikke en lav pris.
http://www.grejguide.dk/site/Test-og-anmeldelser/zebla-sportvask-og-lugtfjerner.html

ALT For Damerne anbefaler Zebla Sportsvask

Genialt vaskemiddel til dit træningstøj:

Gammelt træningstøj kan godt komme til at lugte en smule med alderen, en lugt som ikke rigtig går væk, lige meget hvor mange gange , og hvor varmt man vasker det. Derfor syntes jeg, at det nye vaskemiddel til træningstøj er en rigtig smart opfindelse. På den måde kan dit træningstøj komme til at leve, indtil du har slidt det op. Og det kan godt komme til at kræve en del løbeture.

Testet af Marie Kaufholz – Sundhedsredaktør

I ALT For Damerne d. 21-02-2013

 

FitLiving anbefaler Zebla Sportsvask

Rent sportstøj − sådan!
Du kender det sikkert: Selv efter vask lugter dit træningstøj en lille smule surt. Hvis du gerne vil vaske helt rent, så prøv det nye vaskemiddel fra Zebla, der neutraliserer og nedbryder lugtmolekylerne.

Test i FitLiving d. 21-02-2013

 

Danmarks Største cykelsite tester vores produkter

Danmarks største cykelsite d. 04-12-2012
”som til prisen til fulde opfylder vores krav og altså får varme anbefalinger med på vejen”

Se hele testen på:

http://www.feltet.dk/nyheder/test_zebla_sportsvask_og_zebla_lugtfjerner/