Michael Strøm

Jeg har gennem den seneste periode brugt Zebla Lugtfjerner og Zebla Sportsvask. Det der står helt klart for mig er, at Zebla Lugtfjerner til skoene gør en stor forskel for mig. Specielt i de varme perioder, hvor jeg ynder at gå i bare tæer i både mine løbesko og hvis jeg ikke er ude at løbe. Det gør at skoene kommer til at lugte ret fælt. Her har Zebla lugtfjerner gået ind og givet nyt liv til mine sko, så det er super fedt. Ligeledes har jeg benyttet Zebla Sportsvask, både til de store mængder af beskidt træningstøj jeg producere gennem min Ironman træning, men også til mit normale tøj. Om det er bedre end andre mærker skal jeg ikke kunne sige, men tøjet er rent og lugtfrit, så det må betyde at det virker som det skal.

Venlig hilsen
Michael Strøm
Triatlet

Michaeltri.dk

Annette Fredskov

Jeg vasker mit løbetøj i Zebla Sportsvask, og selv mit gamle løbetøj, som jeg har svedt i 100 gange, dufter dejligt – også efter 2 km. Efter jeg er begyndt at bruge Zebla Lugtfjerner til fodtøj er der velduftende i vores bryggers. Jeg sprayer hele familiens fodtøj med Zebla og vi har ingen lugtgener mere.

AnnetteFredskov.dk

Pia Frandsen

Hvis der er noget der lugter værre end sportstøj, er det teenage-drenges-tøj. Jeg oplevede at tøjet stadig afgav en fæl lugt, når det nyvasket kom i tørretumbleren :-/ Nu vasker vi sønnens kluns med Zebla Sportsvask og der er ingen lugt tilbage

Jakob

Hej Tak for et godt produkt. Det er slut med ungernes sure fodboldstøvler i bryggerset. Var lidt skeptisk i starten men det har virkelig taget lugten. Vigtigt at bruge det inden støvlerne lugter for meget. Så kan det helt holdes nede! Og hele fodboldholdet er nu velkomment.

Rikke Lundgren

Hej Har længe været irriteret over at mit knæbind, jeg bruger flittigt til fitness, stadig lugter efter vask. Dejligt med Zebla lugtfjerner, der har klaret det problem virkelig effektivt. Gav også lige sporttasken en tur med Zebla’en. Nu kan jeg tør igen stikke hovedet derned:-)

Tina Wrang Nielsen

Jeg havde Zebla sportsvask med på min aktive ferie… Det var super godt at give sportstøjet en gang håndvask i, så vi kunne have lækkert rent tøj på til aktiviteterne 🙂

Rune Holmstrøm

Sportsvasken er helt perfekt til at tage lugten i spinningstøjet, og det duftede ikke godt før ), et produkt jeg har anbefalet til gud og hver der træner.

Randi Knudsen

Kasper fra Zebla kontaktede mig, mens jeg var i Berlin for at løbe marathon, for at høre om jeg havde lyst til at prøve Zebla Sportsvask og Zebla Lugtfjerner. Det havde jeg selvfølgelig, da jeg i et stykke tid havde ledt efter et alternativ til Rodalon (hvor tøjet bliver lagt i blød ude på altanen og derefter bliver vasket – ret besværligt i min verden). Jeg savnede et vaskemiddel der kunne fjerne den sure lugt, som især træningstøj bliver ramt af, og som var nemt at anvende og bare skulle puttes i sæbeskuffen ligesom “almindeligt” vaskemiddel.

Zebla Sportsvask lever 100% op til mine forventninger – det fjerner den dårlige lugt, og giver tøjet en ny friskhed. Og så er det super nemt at bruge (et stort plus i min bog). Det eneste lille minus er, at det har en meget kraftig parfumeret duft. Det dufter på ingen måde grimt, men når man som jeg, er vant til at bruge Neutral vaskemiddel, så er det ret voldsomt. Den vejledende pris på 89 kr., synes jeg heller ikke er så slem, da man ikke behøver at anvende vaskemidlet hver gang man vasker træningstøj – men ca. hver 10. gang. Jeg har faktisk også prøvet at bruge Zebla til en skjorte der var blevet lidt jordslået, og her fungerede det også helt perfekt.

Zebla Lugtfjerner kom på en ordentlig opgave, da mine løbesko mildest talt STANK efter Berlin. Et par pust i hver sko, og så duftede de godt igen. Jeg har også prøvet det i et par sneakers der var blevet lidt “trætte”, og her virkede lugtfjerneren også helt efter hensigten. Den vejledende pris er 85 kr, og det er måske nok en smule højt – til gengæld er der nok i den lille beholder til 100 par sko!

Man kan finde både sportsvasken og lugtfjerneren til gode priser, hvis man søger lidt rundt på nettet.

Konklusion – begge produkter er helt sikkert nogle jeg vil blive ved med at bruge, og især sportsvasken er jeg blevet ret glad for.

Venlig hilsen
Randi Knudsen

Randi Knudsen.dk